Træning

 

Til alle jer der deltog i tibbe-dagen i Odense – og alle andre der er interesseret i tricks.

På tibbe-dagen talte vi om, hvordan I derhjemme kunne lave nogle sjove tricks sammen med jeres TT.
I kan finde lidt inspiration her:

·         I kan følge Zara Zachariasen på FB. Søg ”Hundeliv”

·         I DKKs blad ”Hunden” giver Zara i hvert nummer en udførlig beskrivelse af et trick

·         I DKK har man også en læringsplatform, som I kan finde på nettet. Søg ”DKK Hundeuniversitetet”. Zara har aktuelt ingen onlinekurser, men beskriver meget udførligt tricket ”Gi’ pote”. Der er også andre, der på ”Hundeuniversitetet” giver gode råd til tricks, men jeg kender dem ikke og kan ikke udtale mig om deres træningsmetoder. Jeg skriver til jer, når Zara går i gang med et online trickskursus.

·         Det amerikanske ”Do More With Your Dog” bliver snart erstattet af et dansk koncept, som DKK er hovedansvarlig for. Det kommer til at foregå online. Jeg skriver her på hjemmesiden og på FB, når det går i gang.

På tibbe-dagen lovede jeg at hjælpe, hvis der opstår et problem i jeres trickstræning. I kan kontakte mig på Axel.nielsen@mail.dk eller på messenger (Birgit Munk)

Jeg håber, at I og jeres TT også vil finde glæden ved trickstræning. For Jagger og mig har trickstræningen givet stor glæde og et tæt samarbejde, og træningen har betydet meget for Jaggers selvtillid og arbejdslyst.

God træning – og god påske.

Birgit Munk Madsen