Racestandard

Tibetansk Terrier

Oprindelsesland: Tibet (China).

Protektion: Storbritannien.

Anvendelse: Selskabshund.

Klassifi kation: FCI Gruppe 9 (Selskabshunde og dværghunde), Sektion 5 (Tibetanske racer). Uden brugsprøve.

Kort historisk resume

På trods af navnet er den Tibetanske Terrier ikke en terrier, men en hyrdehund. Fungerede også som vagthund for handlende, der rejste frem og tilbage til Kina. Den klarede sit job fint, ikke så meget på grund af størrelsen som på grund af den ærefrygt den indgød. Man mener, at racen er den oprindelige Hellige Tibetanske Hund. Det siges at racen er endnu livligere end de andre tibetanske racer i Gruppe 9, og dens energi og entusiasme skaber ligevægt i dens færdigheder som miniature vagthund, noget i retning af en lille Old English Sheepdog.

Helhedsindtryk

Robust, middelstor, langhåret, med ret kvadratisk kontur.

Vigtige proportioner

Længden fra skulderspids til halerod er den samme som skulderhøjden.

Temperament

Livlig og godmodig. En trofast ledsager med mange tiltalende træk. Frimodig og årvågen, intelligent og modig, hverken arrig eller stridbar. Er tilbageholden over for fremmede.

Hoved

Hovedet er rigeligt beklædt med lang pels, som falder fremover, men ikke dækker over øjnene og ikke påvirker hundens mulighed for at se. Underkæben har et lille skæg, som ikke må være for rigeligt. Tilsammen giver det et beslutsomt udtryk.

Skalle: Middellang, hverken bred eller grov. Den bliver gradvis lidt smallere fra ørerne mod øjnene og er hverken kuplet eller helt flad mellem ørerne.

Stop: Markeret foran øjnene, men ikke overdrevet.

Næse: Sort.

Næseparti: Kraftig. Længden fra øjnene til næsespidsen er den samme som fra øjnene til nakkeknuden.

Kæber, bid: Underkæben er veludviklet. Fortænderne er placeret i en let bue, med regelmæssige mellemrum, og stillet lodret i kæben.

Saksebid eller omvendt saksebid.

Kinder: Kindbenene er buede, men ikke så kraft igt udviklede, at de virker fremstående.

Øjne

Store og runde, hverken udstående eller dybtliggende, placeret ret langt fra hinanden. De er mørkebrune med sorte øjenrande.

Ører

Hængende, båret ikke alt for tæt ind mod hovedet. De er V-formede, ikke for lange, ansat ret højt oppe på siden af skallen og rigeligt beklædt med lange hår.

Hals

Stærk, muskuløs, af middel længde, hvilket gør det muligt at bære hovedet højere end ryggen og give et balanceret helhedsindtryk. Halsen fl yder ind mellem de velansatte skuldre.

Krop

Muskuløs, kompakt og kraft fuld..

Overlinie: Lige.

Lænd: Kort, let hvælvet.

Kryds: Lige.

Bryst: Temmelig hvælvede ribben med brystdybde til albuer, når godt bagud.

Hale

Middellang, ret højt ansat og båret muntert i en krølle op over ryggen. Meget rigeligt beklædt med lange hår. Et knæk nær halespidsen ses ofte og er tilladt.

Lemmer

Forpart

Helhedsindtryk: Rigelig pels.

Skuldre: Vel tilbagelagte og af god længde.

Overarm: Af god længde og skråtstillet.

Underarm: Lige og parallelle.

Mellemhånd: Let skråtstillet.

Poter: Store og runde, beklædt med meget rigelig pels, også mellem tæer og trædepuder. Hunden træder godt ned på trædepuderne, og poterne er ikke hvælvede.

Bagpart

Helhedsindtryk: Rigelig pels, muskuløs. Velvinklede knæ og lavt ansatte haser, som giver en lige toplinie og godt fraskub.

Knæ: Velvinklede.

Haseled: Lavt ansat.

Bagpoter: Som forpoterne.

Bevægelse

Jævn og ubesværet med god rækkevidde og kraft fuldt fraskub. I skridt og trav må bagbenene ikke spore mere snævert eller bredt end forbenene.

Pels

Hårlag: Dobbelt pels. Underpelsen er fi n og uldagtig. Dækpelsen er rigelig og fi n, men hverken silke- eller uldagtig. Pelshårene er lange, enten lige eller bølgede, men ikke krøllede.

Farve: Hvid, golden, cream, grå eller røgfarvet, sort, flerfarvet (parti-colour) eller trefarvet (tricolour). Praktisk talt er enhver farve tilladt undtagen lever- eller chokoladebrun.

Størrelse

Skulderhøjde for hanner 36 – 41 cm. Tæver er en smule mindre.

Fejl

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens

omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velbefindende.

Diskvalificerende fejl

• Aggressive eller for sky hunde.

• Enhver hund, der klart viser fysiske eller psykiske abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk

• Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

• Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør anvendes i avlen.

Dansk Kennel Klubs bemærkninger:

• Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

• Standarden udgivet af FCI 24.06.2015

• Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité december 2016

NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK juli 2012